Webdesign

Hos BROVAERK bygger vi din hjemmeside i WordPress, som er et meget populært CMS-system og en stærk platform med mange templates af høj designmæssig standard. Vi vælger den bedst mulige template til lige præcis dit behov, og implementere jeres visuelle identitet, så udtrykket strømlines med din øvrige markedsføring. Desuden er WordPress meget intuitiv, og du vil derfor nemt kunne varetage den daglige drift af hjemmesiden efterfølgende, hvis du ønsker det. Alternativt kan BROVAERK hjælpe dig her.

Den kreative proces

To opgaver er aldrig ens, men processen er dog oftest ret identisk.
Herunder har vi skitseret et klassisk forløb, før under og op til levering af et nyt site fra BROVAERK

1. Briefing & Research

Startskuddet for din nye hjemmeside er en samtale, hvor vi bliver klogere på hinanden, dine ønsker og krav til sitet. Ligger der er klar visuel linje i virksomheden, er der tale om DNS-håndtering og hosting, eller har du måske en eksisterende platform, der nu skal redesignes? 

2. Materiale

Et andet vigtigt led i opstartsfasen er indsamling af materiale til din hjemmeside. Billeder og tekstmateriale leveres eller gøres tilgængeligt for BROVAERK, så der er en værkstøjskasse at gøre brug af til opbygningen.

3. Mockup af design

Med afsæt i dine ønsker og din virksomheds visuelle identitet udarbejder vi, som noget af det første, et par mockups eller mood boards, for at give dig en fornemmelse af sitets muligheder og det kommende resultat.

4. Opbygning

Efter din feedback og tilpasninger til det grundlæggende design ud fra dine mockups, begynder den egentlige opbygning nu af hjemmesiden. Processen her tager nu typisk 2-5 uger, alt afhængig af kompleksiteten og dine kravspecifikationer. Du får login til løbende at kunne give dit besyv og feedback på det foreløbige resultat.

5. Levering

Når hjemmesiden er endeligt godkendt, lancerer vi et færdigt website, som fungerer responsivt på alle platforme, og som du efterfølgende selv kan redigere. 

6. Vedligehold

Ønsker du selv at stå for det daglige vedligehold af hjemmesiden, udarbejder vi en vejledning til dig. Ønsker du at udlicitere denne del, kan BROVAERK fortsætte som sitets administrator og tage vare på løbende opdateringer og backups mv. Er du i tvivl om denne del af processen, er det også muligt at aftale en klippekortsaftale på hhv. 5, 10 eller 20 timer – uden udløbsdato.

Digital Markedsføring

Øvrige områder vi kan hjælpe med indenfor digital markedsføring

Søgemaskineoptimering

Brugervenlighed & Konverteringsoptimering

Google Ads

Sociale Medier

Content Marketing

 

Skal vi også hjælpe dig?

Hvis du er interesseret i at høre mere, så ring eller skriv endelig. Det er ganske uforpligtende.