LIDT AF DET SENESTE

TØRFISK udgiver ny CD

9. jun 17

TØRFISK fra Thyborøn udkommer 9. juni 2017 med en ny CD.

“Vi ligger vandret”, der er orkestrets 19. plade, er en blanding af gammelt og nyt materiale. For ud over nye numre, der tager udgangspunkt i hverdagen i Thyborøn, tilbagetrukne hårgrænser og en fremskreden alder, indeholder CD’en også – for første gang i 16 år – livenumre fra to koncerter optaget i Enslev Forsamlingshus i februar.

BROVAERK har både været med på optagelse og stået bag den grafiske produktion. Det er endt ud i denne film til bandets Facebook-side, label og booklet til selve CD’en, roll-ups til scenen og en pressemeddelelse, der skal rumme hele historien om de fire drenge, der siden 1981 har leveret soundtracket til Vestjylland – et band der i dag hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.

Læs mere om det gamle boyband TØRFISK på deres hjemmeside her…