VORES HISTORIE

Om

BROVAERK

BROVAERK er resultatet af et fællesskab, der opstod efter en ‘Prütfest’ på Morsø Gymnasium i slutningen af 90’erne. Siden er der kommet papir på uddannelser inden for journalistik, kommunikation og grafisk design. Der er kommet papir på hus, børn, bil og sågar hinanden. Og dét fællesskab blev i 2016 udvidet med firmaet BROVAERK som ny fællesnævner – et navn der rummer vores efternavn “BRO” og vores hånd”VÆRK” inden for denne kreative verden og fælles passion for kommunikation med video og design. 

I 2017 udvidede vi teamet med endnu en BRO – nemlig Anders Toft Bro. Med ham ‘bli’r det stadig i familien’, med en vestjysk dialog i øjenhøjde. 

Teamet

3x Bro =

BROVAERK

Christian Toft Bro

Christian Toft Bro

Sherif / Video

20 92 75 54
bro@brovaerk.dk

Christian er udlært tv-journalist i 2007 fra Syddansk Universitet. Han har siden 2005 været tilknyttet TV Midtvest som VJ og sideløbende tv- og videoproducent i ‘egen butik’. Christian er kendt for sine skæve vinkler og lune historier og har senest været med til at lave forskelligt landsdækkende tv – blandt andet til TV 2: ”Landmand søger kærlighed, ”Gutterne på Kutterne” og ”Tvillingerne fra Holstebro”, hvor af sidstnævnte portrætserie gav ham og fotografkollegaen Dansk Journalistforbunds hæderspris, Den Gyldne Blok i 2015. 

Anders Bro

Anders Bro

Video

40 97 27 76
anders@brovaerk.dk

Anders er uddannet journalist fra Aarhus Journalisthøjskole i 2017, og arbejder som freelance-tilrettelægger, journalist og VJ hos TV Midtvest og BROVAERK (læs: én mand alene med sit kamera, som tager sig af en hel produktion fra ide til færdig film). Han leverer både de finurlige fortællinger på film – og så kan han skarpvinkle din film, præcis som du gerne vil have den. Hvis du synes, du har set Anders før, er det måske fra TV Midtvests folkekære reportageserie “Fotovognen” med Line og Nipper. 

Trine Bundgaard Bro

Trine Bundgaard Bro

Grafisk Designer

40 35 13 18
trine@brovaerk.dk

Trine er udlært mediegrafiker på reklamebureau i 2013 og har desuden en Bachelor i engelsk og kommunikation fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet fra 2007. Hun har tidligere arbejdet som både tekstforfatter og grafiker, inhouse og på bureau, og holder sig løbende opdateret med kurser og efteruddannelse i blandt andet digital markedsføring. I BROVAERK er det opgaver med grafisk design og hjemmesider, som ligger på Trines bord. Hendes stil er skarp, enkel og æstetisk med en forkærlighed for skandinavisk design. 

Note: Carousel will only load on frontend.
Om os BROVAERK